I fredags var jeg til en lille fest oppe hos en af mine venner. Det var super hyggeligt, og det var lang tid siden jeg havde været ude sammen med de personer sidst. Jeg burde virkelig gøre det oftere!
Lørdag lå Nicklas og jeg og sov helt til om aftenen. Da jeg vågnede havde jeg de forfærdeligste menstruationssmerter der var så slemme at jeg knapt kunne stå op. Jeg har aldrig prøvet noget lignende!
Søndag var jeg oppe og træne, og tog derefter hjem til Nicklas, hvor vi så film (Rio!) og spiste fastelavnsboller, som min søster havde lavet.
Og nu til noget andet - jeg har vist aldrig fået fortalt om min Stine Goya besættelse (Ja okay, besættelse er måske en lille overdrivelse). Da jeg var til Fashion Flea gik jeg og sukkede over alle de smukke Stine Goya kjoler der blev solgt - jeg turde ikke engang spørge om priserne på dem!
Jeg er vild med Goyas prints, de er virkelig noget for sig selv. Mærket er bare overdrevet dyrt, og jeg vil af princip ikke give særlig meget for tøj, da jeg har så meget at jeg ikke ville kunne gå så meget med et stykke tøj, at det ville blive de flere tusinde kroner værd.
Her er lige 2 eksempler fra SS12.
Er de ikke bare røv smukke?

